Forældreskab, Bag om Bøffen

Øverst: efterår 2015 / Nederst: forår 2017

I dag har vi været kærester i 2 år!

Som den kvikke måske kan regne ud, så havde vi ikke været kærester ret længe, før vi besluttede at vi ville være et godt team som forældre.

9 måneders graviditet + 9 måneders bøf = en 6 måneders tid nåede vi at være kærester, før jeg blev gravid.

Havde jeg ikke været mig, så havde jeg tænkt noget i retning af: "Okaaaaaay, ro på! Er det ikke gået lidt hurtigt, Sissel? Er du ikke lidt små-sindssyg?"

Jo, det er jeg nok. Men kun akkurat så sindssyg at jeg lytter til min mavefornemmelse, og lader mit liv udarte sig som det gør, når jeg har mig selv med i det. Jeg er af den overbevisning at livet er for kort til at tænke for meget over hvad der er rigtigt og forkert (ikke at jeg ikke gør det.. faktisk tænker jeg nok lidt for meget). De store beslutninger i mit liv, har jeg faktisk været overrraskende sikker på. Jeg har nemlig altid en følelse af når noget er rigtigt, og så plejer det at være den drejning jeg lader livet tage.

Jeg har nogle gange tænkt at der var noget forkert ved mig, når jeg har taget nogle valg jeg egentlig ikke selv helt forstod - men når alt kommer til alt, så er jeg jo lige præcis der hvor jeg ønsker at være. Det tror jeg udelukkende er fordi jeg tør at gamble lidt, når det føles rigtigt. Om det så er at skifte job eller at gå fra min kæreste, så er jeg selvfølgelig ked af at mine valg skal gå ud over andre, men jeg ved at hvis jeg vil være lykkelig, så skal jeg handle ud fra mine behov. Og ikke mindst ud fra min mavefornemmelse.

Min mavefornemmelse sagde mig, dengang i sin tid, da jeg var nødt til at vælge om jeg ville flytte til København, ind til min kæreste, i hans lille andelslejlighed (hvor vi stadig bor, nu med Bøffen også -og vores kat, ikke at glemme!) - eller om jeg skulle fortsætte mit liv, som det så ud på daværende tidspunkt.

Det var et stort valg, og jeg har den dag i dag stadig svært ved at forstå hvordan det hele gik til. Og hvordan jeg kunne.

Jeg er dog ikke i tvivl om at det var det bedste valg jeg kunne tage, for jeg er meget glad for mit liv i dag. Faktisk er det præcis som jeg gerne vil have det, og det er jeg virkelig lykkelig for.

Min kæreste er en fantastisk far, og også en fantastisk kæreste. Selvom det sværeste ved at have fået et barn, er at være kærester, så synes jeg vi bliver bedre og bedre til det. Jeg tror faktisk der er mange fordele ved at vi ikke var kærester så længe, før vi blev forældre.

Vi er ikke så indgroede på hvordan vi hver især er som personer, og det tror jeg helt sikkert gør det nemmere lige pludselig at gå til bare at være kærester, til pludselig at være en familie, og opfostre og opdrage et barn.

Vi lærer stadig, både at være kærester, forældre, hvem hinanden er, og hvem vi selv er. Måske i langt højere grad end hvis vi havde været sammen i 5 eller 10 år, men jeg tror ærligt talt, at hvis vi havde kendt hinanden ud og ind, og først der fået et barn, så ville barnet blive det eneste vi ville fokusere på i vores liv. Jeg tror på at man skaber et vidunderligt menneske, i form af sit barn, ved også at huske sig selv, og ikke kun lade livet handle om én ting.

En god kombination af alt det der er værd at leve for, det tror jeg er vejen til et lykkeligt liv - og at undgå et forkælet, egoistisk enebarn ;-)

I aften skal vi ud at spise, bare os to, uden Bøf. Måske vi skal på Jensens Bøfhus (som btw nok er ved at gå konkurs, af hvad jeg har forstået), så lidt bøf er der måske alligevel i aften..... lol.

God mandag til dig!

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Kontakt: Sisselvinther@hotmail.com

  • Facebook
  • Bloglovin
  • Instagram
  • Blogkeen
  • Nouw
Få besked om nye indlæg på email