Blog indlæg

Læseferie og børn i institution

Dette skole år har virkelig trukket tænder ud, og det er ligefør at det er gennemført med blod sved og tåre. Året har været både hårdt og berigende samtidig. Men når det så er sagt skal jeg understrege at det er slut nu! 2.g er overstået, jo bevares jeg mangler da 5 eksamener endnu men ikke en eneste rigtig skole dag er der tilbage i dette skole år. Jeg kan næsten ikke få armene ned af begejstring.

Dog er det med blandede følelser at skoleåret er forbi, for nu går min gamle klasse nemlig ud af 3. g og det er en smule stramt at forholde sig til. Jeg er utrolig glad og stolt på deres vegne for at de har gennemført. Men samtidig er det da også lidt trist at tænke på at det kunne havde været mig. Jeg ved godt at jeg traf et valg for lige godt 2 år siden om at sætte uddannelse på pause, og jeg har da heller ikke et sekund fortrudt. Meeen det er da stadig lidt ærgerligt at se på dem, og vide at de kunne havde været mig. Jeg må nok bare acceptere at jeg med hensyn til dette har det ambivalent med skoleårets ende.

I dag har den stået på oprydning, opvask og vaske tøj, mens jeg i mellem tiden keder mig og tænker over at jeg garanteret ikke får noget som helst ud af dagen. Jeg har altid en forstilling om hvad jeg skal give mig til i morgen og dagen derefter osv. der er altid en masse som skal ordnes, og jeg forventer altid at få det gjort.

Men en to tre så er dagen gået og jeg skal afsted for at hente Hailey i dagplejen, og guess what jeg fik ikke ordnet en fis. Jeg sad og spildte dagen med at sidde og se tv mens jeg i mine tanker donkede mig selv i hoved fordi jeg skulle se at komme i gang. Mange unge bruger læseferien på fest, hygge og selvfølgelig lidt forberedelse, mens jeg overhoved ikke får lavet noget som helst andet end at læse op og kede mig.

Jeg skal op i en del fag, men det jeg frygter mest er de mundlige og ikke mindst kemi. Det er lidt over to år siden jeg sidst var til en mundtlig eksamen så jeg føler der er gået evighedder. Da jeg startede i gymnasiet kørte jeg efter den gamle ordning men nu da jeg har haft et års barsel kom jeg ind under den nye. Derfor er jeg fuldstændig på bar bund når det kommer til alt det eksamens hejs, og det kan da godt være lidt stressende, bare tanken i sig selv gør mig ærligtalt lidt nervøs og stresset. Men jeg skal da nok komme igennem det, det er ikke det er er spørgsmålet. Det store spørgsmål er om det kommer til at gå okay. Jeg glæder mig virkelig bare til at dette år foralvor er overstået så jeg kan komme op til overfladen inden jeg bliver hevet ned igen i 3.g.

I dag er ikke som andre dage, i dag fik jeg ordnet det jeg satte mig i hoved jeg ville. Der er ryttet op, vasket op og den sidste maskine med vasketøj er færdig om et øjeblik. puha jeg må altså erkende at det er en rar følelse når man endelig får det gjort. Jeg er blevet spurgt hvorfor jeg ikke slapper af eller sover en lur når nu jeg har læse ferie. Svaret er ret enkelt, jeg har simpelthen så utrolig svært ved at slappe af i hele kroppen og komme ned i gear. Derfor er det næsten umuligt for mig at falde i søvn, og selvom det ligner at jeg slapper af så er det indeni mig ikke særlig afslappende.

Men hva’ søren, man kan sove når man bliver gammel.. er det ikke det man plejer at sige.

>Lige til et andet emne <


Lige for tiden er der utrolig meget snak om minimumsnomineringer i institutioner, og der køre lige nu et program på tv2 om børnene i institutioner bag facaden. Det er jo helt forfærdeligt at der ikke er plads til at rumme hvert enkelt barn, fordi der er så mange børn og så lidt voksne. I et udklip fra tv2’s program kan man se hvordan en lille pige bliver afvist og hendes behov for tryghed langt fra imødekommes. Den lille pige får bare lov til at græde mens pædagogen snakker grimt til hende. Nu kunne man godt tro at det var et enestående tilfælde, men jeg er ikke så sikker. Selvom det på ingen måde er okay fra pædagogens siden så tror jeg altså at dette også er en følgesven af at have for mange børn at se til. En ting er sikkert, dette ville nok ikke ske på samme måde som hvis der var flere voksne. For som voksen i dette fag kan man da ikke stå til og se på at et lille barn bliver behandlet på denne måde.

Jeg kan bare blive så vred og mit moder hjerte bløder, når sådan noget kommer mig for øre. Jeg syntes simpelthen det er så uacceptabelt. Og dette minder mig om en ubehagelig oplevelse som Hailey var ude for. Hailey startede i dagpleje sidste sommer, og hun stor trives hos hendes dagplejemor. Men det sker at man har ferie forskudt af dagplejemoren, hvilket jo resultere i at Hailey skulle i gæste pleje. Dette tog vi stille og rolig, og Hailey blev langsomt kørt ind. Dog kunne vi hurtigt fornemme at det virkede som en byrde for gæste plejeren at hun skulle passe på Hailey. Vi gav det alligevel en chance.

Men hver gange hun blev afleveret gik der kun et par timer før der blev ringet efter os, fordi dagplejeren ikke kunne få Hailey til at sove. what? man kan da ikke ringe et raskt og velfungerende barn hjem blot fordi det ikke lige vil falde i søvn. Men det kunne man altså godt, og som dagene gik kunne jeg virkelig mærke en forandring på Hailey, hun var ikke den utrolig glade og livlige pige som hun plejede. Hun var udmattet, trist og ugenkendelig. Hver gang vi nærmede og dagplejerens huns begyndte Hailey at skrige. Flere gange havde hun fået mærker eller rifter i ansigtet, uden der kunne gives en forklaring, og hver gang jeg hentede hende var hun helt slasket. Ud over det var der også en del andre tiltag der spillede ind, en af tingene var legetøjet i haven som placeres på fliser presset op i et hjørne så det ikke var muligt for Hailey at tilgå. Hailey kunne ikke gå på dette tidspunkt. Jeg valgte derfor til sidst at have hende hjemme indtil jeg skulle starte på gymnasiet. Det der var problemet var at jeg startede skole før Hailey’s egen dagplejemor kom hjem fra ferie. Derfor arrangerede jeg med venner og familie at de hentede Hailey når de kunne. selv hvis det kun var en time før jeg selv kunne hente hende. Hailey skulle bare være der så lidt som overhoved muligt – Det var et rent mareridt,som sad i mig rigtig længe efter.

I en lang periode efter at Hailey var kommet tilbage til sin egen dagplejemor og var blevet sig selv, løb jeg stadig fra skole og hen til dagplejen for at hende hende hurtigst muligt. Jeg vidste godt at hun havde det godt og trygt men det var bare noget der lå i underbevidstheden at jeg skulle skynde mig.

Efter dette indsendte vi en klage over gæsteplejeren og dagpleje pædagogen fordi vi flere gange bad om en anden gæstepleje, men ikke blev imødekommet. Kort efter bliver vi hevet til samtale på dagplejekontoret, hvor vi drøftede det hele. Det endte med at hun blev “irettesat” (hvad jeg ved af) og vi så hende aldrig igen. Jeg gjorde det meget klart at hverken os forældre eller Hailey nogle sinde ville se den kvinde igen.

Skal lige siges at Hailey er 100% sig selv igen (det tog et par måneder), og hun er den gladeste pige. Hailey har nu en fast gæsteplejer som hun er rigtig glad for.

Nå men det var bare lidt tanker i forhold til læseferie og børn i institutioner.

En træt mus

Blog indlæg

Weekend tanker

Min største kærlighed

Når jeg kigger tilbage på mit liv inden jeg blev mor, så var jeg nok en gennemsnits teenager som holde af storbyen. Sådan en dag som i dag kan jeg virkelig mærke på mig selv hvor meget jeg har forandret mig, og hvor meget mine holdninger har rykket sig. I dag var Hailey og jeg en tur til Lolland for at besøge nogle venner. De har et skønt hus med en dejlig have og Haileys favorit, en trampolin. Hold nu fast hvor var det skønt at hun kunne rende frem og tilbage og ind og ud, helt uden problemer.

Med bagende solskin og højt humør. Uden storbylarm og drønende biler ude foran. Den enorme fred og ro. Lækkert Ja det er det da. Nu lyder jeg nok som en helt vildt dedikeret natur elsker, men det må jeg indrømme at jeg nok ikke er. Dog vil jeg sige at jeg da bliver en støre og støre fortaler for livet på landet.

Aldrig havde jeg troet at jeg ville overveje at forlade storbyen, but here i am. Tanken om at Hailey kan løbe rundt i en dejlig stor have, omgivet af massere af dyreliv, den er da lokkende. Her er det så at mine tanker går på at få flere børn. Da Hailey var en lille baby kunne jeg godt blive lidt skruk alligevel, men nu hvor hun snart er 2 år meler tankerne sig atter. Hailey er den dejligste lille pige med en helt utrolig personlighed, og denne kærlighed, giver lyst til mere kærlighed. Hvis ikke jeg var igang med gymnasiet så var jeg helt klar til endnu en baby.

Studenterkørdsel

Kald mig egoistisk hvis det lyster, men jeg må da indrømme at jeg næsten hellere vil vente med en baby nummer 2 og så opleve en fed studenterkørdsel. Efter 3 års intens skolegang med en graviditet og en baby så syntes jeg sgu at jeg fortjener en helt igennem fed studenterkørdsel når jeg om lidt over et år er færdig med gymnasiet. Jeg kan næsten ikke vente.

2.g er snart overstået

De skriftlige eksamener er opgivet og jeg har dansk, matematik og biologi i vente. Det er okay fag at komme op i så det bliver utrolig spændene og ikke mindst bliver det spændene at finde ud af hvilke mundtlige jeg skal op i.

For mig er det ikke fedt at indrømme at mit gennemsnit i matematik har ligget på 00, men samtidig er det helt fantastisk at fortælle at jeg på blot en måned med ekstra matematik har rykket mig til et gennemsnit på 4. Dette er for mange nok ikke noget stort men for mig er det en kæmpe sejr. At være kronisk syg, mor og studerende er en kamp. Men at jeg oveni udfordringerne kan forbedre mig så markant er jo næsten ikke til at tro på. Det er okay at give sig selv et skulderklap engang imellem.

Med dette års ende er jeg et skridt tættere på at bevise at min mor var fuldstændig gal på den da hun sagde jeg ikke ville opnå noget som helst med mit liv, og det er den fedeste følelse.


Blog indlæg

De små øjeblikke

No one else will ever know the strength of my love for you.
After all, you’re the only one who knows what my heart sounds like from the inside.

I dag havde jeg en dejlig dag, fyld med glæde fra Hailey som suser rundt i sin el bil. Hun er nu blevet så stor at hun kan nå speederen selv, og det er jo enormt spænende. Det er så vildt at hun snart fylder 2 år, og tiden går så stærkt. Det underlige er at hverdagene godt kan virke lange, men i større perspektiv er tiden alligevel gået hurtigt. Tid er en interessant størrelse. Her til aften blev jeg mindet om de små glæder i livet, da Hailey og jeg hørte musik på tv’et. Hun stod og dansede og jeg sad på gulvet ved siden af. Midt i hverdagens gøremål, hvor det er aftensmad, oprydning, opvask, tøjvask osv. Ja her fandt jeg mig selv siddende med den vildeste glæde indeni. Det øjeblik hvor jeg kigger på min datter og indser at live i netop dette øjeblik er helt fantastisk, og hvor alt andet for en lille stund bare er baggrundstøj.

I dette øjeblik bliver jeg grebet af tanken om kærlighed. Jeg kendte nok ikke rigtig begrebet kærlighed før Hailey kom til verden, ihvertfald har det fået en helt anden betydning. At se hende vokse op er det vildeste jeg har oplevet. Når jeg kigger på Hailey og ser et mini menneske med sin egen personlighed og vilje, er det langt fra da hun var nyfødt. Selvom det kun er knap 2 år siden hun kom til verden, så kan jeg slet ikke huske hvordan det har været før hun blev født. Følelsen og hverdagen før hende er så langt fra min nutid at det følelse som om hun altid har været til. Når jeg sidder her på gulvet og hygger med Hailey, kan jeg nogle gange ende med at der triller tåre ned ad min kind. Ikke fordi jeg er ked af det men fordi at jeg er så utrolig lykkelig, og ønsker mit barn alt hvad hun nogen sinde kunne drømme om.

Denne store kærlighed og følelsen af aldrig at kunne undvære mit barn og altid at ville være det for hende uanset hvad, får mig til at tænke på min egen mor. Jeg er ikke særlig begejstret for at indrømme det, men jeg har det jo som jeg har det.

Min mor og jeg har som nævnt tidligere ikke noget forhold til hinanden. Efter mine forældres skilsmisse ændrede min mor sig, og dette skabte et enormt splid mellem os. Jeg har forsøgt at række ud, men da man er nødt til at være to til en tango fungerede det ikke. Jeg er selv mor nu, og dette gør at jeg har endnu flere spørgsmål og er endnu mere uforstående overfor hvordan man kan vælge sit eget barn fra. Jeg syntes at det er synd at hun går glip af mit liv men i særdeleshed også hendes barnebarns liv. For det er virkelig hende der går glip af noget. Jeg har simpelthen ikke nogen ide om hvordan det er mulig, hvis det var mig ville jeg være knust. Jeg ville ikke kunne leve uden et forhold til Hailey, det elsker jeg hende for højt til.

Jeg har tit tænkt på hvordan det mon ville være hvis hun var en del af min familie, men det har enormt lange udsigter. Vores forhold er ikke noget jeg tænker på ofte, men det sker engang imellem at jeg tænkter på min mor. Jeg har det meget ambivalent med dette emne, for det gør ondt at have en mor som er ligeglad, eller ihvertfald virker ligeglad.

Jeg ønsker da også at mit barn har en mormor, men for hvilken pris? Dette er et stort spørgsmål jeg har stillet mig selv en milion gange. Min mor mente ikke jeg kunne klare at være ung mor, og hun mente ikke jeg ville blive til noget.

Jeg er ærligtalt stolt over at jeg både klare at være mor og alt det der følger med til det mens jeg er i fuld gang med min uddannelse. For mig er det vigtigste ikke at blive til noget men derimod at blive til nogen. Når jeg kigger på mit liv så føler jeg at jeg er gået hen af en mellemvej. Som mor er jeg blevet til nogen, mens jeg gennem min uddannelse bliver til noget.

Et menneske bruger den første del af sit liv på uddannelse, hvorefter de bruger resten af livet på at arbejde. Hvorfor skulle man ikke kunne skabe familie og bringe andre glæder ind i sit liv undevejs? Jeg har ikke så travlt med at blive uddannet at jeg ser min datter som et bump på vejen. Min datter har lært mig så mange vigtige ting om mig selv men også om livet i sig selv. Selvom tingene ikke er nemmere med et barn, så er det mere berigende end man nogensinde kunne forstille sig. Og jeg ville aldrig gøre det om.

Selvom jeg selvfølgelig har haft indhold i mit liv inden jeg blev mor, så føler jeg bare at livet har fået en støre betydning.


Blog indlæg

Presset man oplever som ung mor

At være mor et et valg man tager hver dag, når man putter sit barns glæde og velbefindende foran ens egen. At gøre det rigtige, selv når man ikke ved hvad det rigtige er. Og at tilgive sig selv om og om igen for at gøre alting forkert.

Som sagt før så har man under sin graviditet en masse tanker og følelser i forbindelse med den livsforandring man står overfor. Man har forstillinger om at det bliver liv og glade dage, selvom man godt ved at det også bliver hårdt. For at være ærlig så havde jeg rigtig store forventninger til mit nye liv som mor. Starten på mit “nye” liv blev dog overhoved ikke imødekommet af de forventninger jeg havde.

Gennem hele min graviditet er jeg blevet mødt af bekymringer fra andre mennesker som var dybt foraget over mit valg, om at blive ung mor. Jeg har tit måtte forsvare mig selv og mit valg selvom det i realiteten ikke kom andre ved. Jeg har også gået med tanken og ikke mindst følelsen om at jeg skulle levet op til en helt masse forventninger, som andre havde til mig.

Nå man bliver ung mor har hele samfundet en forventning om at man ikke kan klare det godt nok, og at det er en forkert beslutning. Alle mennesker har en holdning til en og det værste er det blik man får når man kommer gående med barnevognen. Folk kan kigge på en som om man er dybt idiot, udelukkende på baggrund af ens status som ung mor.

Jeg stiller mig fuldstændig uforstående overfor andre menneskers frækhed. At man som menneske har det med, at dømme bogen på omslaget. Der er meget få mennesker der har kigget på mig som et helt almindelig menneske som går i skole osv. kontra kigget på mig som hende den unge mor.

Jeg må erkende at det er utrolig hårdt at være mor, men i min overbevisning har det ikke noget at gøre med min alder. Andre mødre kan have lige så meget og se til, og syntes det er lige så hårdt som jeg gør engang i mellem.

Generelt er det et tabu at indrømme at det er hårdt at være mor. Jeg er da mange gange blevet mødt af latterlige kommentarer fordi jeg har indrømmet at det ikke altid er en dans på roser. Kommentarerne er altid bygget på det grundlag at man som ung ikke kan gøre det godt. Gu’ fanden kan jeg da gøre det ligeså godt som alle andre mødre, det afhænger da ihvertfald ikke af min alder.

Og jeg er ikke bleg for at indrømme at jeg som mor har brug for en pause engang imellem, og at det i perioder er svært at skulle rumme min datter. Sådan er det at være mor, og det skal man ikke være flov over.

Som mor møder man altid mennesker som mener at en måde at gøre tingene er bedre end en anden. Tag bare og kig på en situation som at ligge sit barn i seng. Der er en milion måder at gøre det på, og der er IKKE nogen rigtig eller forkert måde. Som mor indser man på et tidspunkt, at ikke alle børn er ens og ikke alle måder fungere. Det bedste man kan gøre er at prøve sig frem og finde den måde der fungere bedst for barnet.

Der er ikke en bog eller en retningslinje for hvordan man er en god mor. Hvis man gør sit bedste og opfylder barnets behov så har man gjort det godt.

Jeg stille mig utrolig uforstående overfor at vi som mennesker har så meget fokus på detaljer istedet for at erkende at hinanden er gode nok som vi er.

Jeg har tit følt at jeg er under et stetoskop fordi jeg er ung mor. At andre mennesker venter på at man gør noget forkert, eller simpelthen bare gør noget anderledes. Hvis jeg som ung mor fx erkender at jeg syntes at det er hårdt at være mor nogen gange, så er det det eneste som folk ser og dømmer udfra. Istedet skulle man kigge på alt det, jeg som ung mor gør godt. At jeg fx er startet på min uddannelse igen og ikke bare er blevet for komfronatbel og bliver der hjemme af ren dovenskab.

Med alt dette sagt så vil jeg gerne indrømme at jeg selv kan blive bekymret når jeg ser eller høre om andre der er eller er på vej til at blive ung mor. Mine bekymringer bygger på jeg jeg som ung mor selv ved hvor hårdt det er, og hvor mange fordomme der følger med. Jeg kunne aldrig drømme om at forslå andre, livet som ung mor. Dette siger jeg fordi at det er utrolig hårdt. Ikke kun fordi at det generelt er hårdt at være mor, men fordi der er så mange andre ting i det.

Dog er det vigtigt for mig at sige, at jeg ikke mener at det er et forkert valg at blive ung mor. Det handler i bund og grund om at man skal gøre det man syntes er det rigtige for en selv. Man skal bare være klar over at den ikke er som at svæve på en lyserød sky. Man skal være klar til at tilsidesætte sig selv og sine egne behov for barnets behov.

Jeg er et par gange blevet spurgt, om hvordan jeg ville have det hvis Hailey kom i en ung alder og fortalte at hun skulle være mor. Lad mig bare sige at det ønsker jeg ikke for min datter. Udelukkende fordi jeg ikke vil have hun skal gå igennem det samme som jeg gjorde. Dermed ikke sagt at jeg ikke ville støtte hende for det ville jeg selvfølgelig. Og hvis situationen var den, så havde vi klaret det og Hailey ville have fuld støtte fra sin familie

Udover sladder, mom-shaming og generelt pres fra omverdenen, så kan det også til tider være ensomt. Man kan som ung mor hurtig føle sig udenfor i forhold til ungdommens sociale normer. Jeg ved hvor meget man kan komme igennem og hvor hårdt det kan tage på en, og det er det største kilde til min bekymring.

Jeg har aldrig rigtig passet ind nogle steder i min ungsom. Jeg har i en ung alder lært hvilke værdier jeg vægter højst, og ungdommen hvor man fjoller rund og er dum, har ikke vægtet højst. Jeg har før hørt ældre mennesker sige at de er unge af sind, jeg er nok i mindre grad det omvendte. Jeg føler mig ældre af sind i forhold til min alder. Jeg går ikke op i hvilken kjole jeg skal have på til galla på gymnasiet og jeg snakker ikke om en kommende fest flere uger i forvejen. Jeg går heller ikke op i at have fuld krigsmaling i hoved inden jeg går ud af en dør. For mig vægter tiden med min datter højst.

Som ung mor kan man gå glip af nogle ting og man kan være nødt til at vælge ting fra. Jeg kom fx ikke med på studietur med min gymnasium klasse. Jeg syntes bare ikke at jeg havde 4000 kr. som kunne bruges til en “ferie” på fire dage. Jeg vil egentlig hellere være sammen med min datter og så give hende noget nyt legetøj og en oplevelse for de penge.

Selvom jeg føler mig gammel i forhold til dem i min omgangskreds og til tider føler mig udenfor, så er det ikke noget der er afgørende for mit velbefindende. Jeg har helt simpelt bare nogle andre inertasser end mine jævnaldrene

Jeg elsker livet som mor!, og jeg ville til hver en tid tage den samme beslutning. At være mor er det mest berigende og fantastiske jeg ved, og så må man jo tage det sure med det søde..


Blog indlæg

Den første tid som mor

På min mave lå en lille smuk pige som jeg havde båret på i 9 måneder. Jeg har tit hørt eller set på tv at moderen bliver helt overvældet af denne følelse af at være blevet mor. Denne følelse fik jeg ikke, ihvertfald ikke som jeg har set på tv. Jeg var utrolig glad og overvældet men ikke på den måde man ser på film. Efterfølgene tænkte jeg på om det var mig der var noget galt med eller om det bare ikke var på samme måde som man ser i tv. Eller måske havde jeg bare forberedt mig for meget til at blive mor at det ikke kom som et “chok”.

Det er nok med fødsler af børn som det er med forelskelse og kærlighed. Det er aldrig som man ser på film. Anyways jeg var glad, og med et var man i en lyserød bobbel, hvor man bare elsker den lille skabning som lige er kommet ud. Efter Hailey var født og jeg var syet sammen igen, kom der besøgene.

Besøg på hospitalet er en stor ting som man som mor kan have det utrolig forskelligt med. Nogen vil have at alle kommer og ser vidunderet, mens andre gerne vil vente til de er kommet hjem fra hospitalet. Der er også nogen der er ligeglade fordi de har det vigtigste i deres favn og derfor ikke behøver andet. Jeg var nok en blanding af at være ligeglad, og gerne ville have folk på hospitalet.

Min jordmoder havde skrevet i min journal at jeg skulle have mulighed for at være på hospitalet i 5 dage, og dette var der et par sygplejsker der tog lidt for seriøst. De ville ikke have jeg tog hjem før, selvom at amningen gik godt og Hailey tog på som hun skulle. Jeg var glad for muligheden men jeg havde ikke brug for at være der så længe, jeg var allerede klar til at tage hjem på anden dagen. En ældre sygplejske insisteret på at jeg skulle blive udelukkende på grund af min alder.

Jeg forstår deres ekstra omtanke men det var dog uden grundlag da jeg jo ikke havde brug for deres hjælp. Jeg blev selv lidt overrasket over hvor helt igennem naturligt det at være mor kom til mig. Jeg valgte at blive på hospitalet for de jeg var bange for hvordan det ville se ud i kommunens øjne. Jeg ville ikke risikere at de blev endnu mere indblandede, men samtidig var jeg ved at blive skør af at være indlagt.

Da der var vagtskifte om lørdagen spurgte jeg den nye sygplejske om vi kunne få lov at tage hjem, og det så hun ingen hindring i. Hun forstod fuld ud mine tanker, så det var super rart.

Endelig var vi hjemme! det kunne ikke være bedre. Jeg svævede på lyserøde skyer og nød bare tilværelsen som mor og som en familie. Min helt egen familie. Der blev vendt om på dag og nat, og jeg var badet i tis, lort og mælk, men det gjorde ikke noget – jeg elskede det.

Mit absolut største prolem var at jeg havde svært ved at sove om dagen når Hailey sov. Tro det eller ej, så der det faktisk noget man skal lære. Det gjorde det ikke nemmere at jeg kunne kigge på hende i flere timer selvom hun sov.

Denne tid var dejlig, og der blev lavet barnets bog og andre kreative ting når hun sov. Jeg tror aldrig jeg har været så ofte i centeret som jeg var i denne periode.

Motherhood var slet ikke som jeg forventede, det meget bedre og anderledes end jeg nogensinde kunne havde forstillet mig. Alle mødre har under deres første graviditet tænkt på, og dagdrømt om hvordan hele tilværelsen ville blive når barnet kom til verden.

Noget jeg ikke havde forudset var hvor mange gange man skulle skifte tøj på det lille menneske fordi hun enten havde tisset igennem eller skidt igennem.

Når man bliver gravid og mor, er der mange ting der forandre sig. Man udvikler sig utrolig meget og gennemgår en helt vild modningsprosses. Vi har vidst alle hørt udtrykket “man vokser med opgaven” og det er lidt en kliche, men det passer virkelig.

Den første tid er den tid man lære hinanden at kende som mor og barn. Man lære at læse sit barn og barnets behov mere og mere for hver dag der går. Der hvor man virkelig bliver knyttet er under amningen. Der er det kun mor og barn som har noget helt specielt sammen.

Jeg ved at jeg har skrevet det før, men der er virkelig ingen alders grænse for hvornår man kan være en god mor. Det blev kommunen også mindet om efter at sundhenplejsked gav dem er skrivelse af hendes observationer. Efter den skrivelse blev sagen hos kommunen nemlig afsluttet, og der er ingen ord for min lettelse.

Jeg har heletiden vidst at jeg var en god mor og at jeg klarede det godt, men at kommunen også endte ud med at se det er jo helt igennem fantastisk.


Blog indlæg

Stress

I november 2018 begyndte jeg at føle ubehag i mine ben efter en skoledag. Jeg havde smerter efterfulgt af følelsesløshed i begge ben, som kun kunne afhjælpes ved at have benene højt. På daværende tidspunkt troede jeg bare at det var fordi jeg var på farten hele tiden. Men da jeg nåede december, begyndte jeg at få ondt i hoved hele tiden, som efterfølgende udviklede sig til svimmelhed og kvalme, og selvfølgelig søvnløshed.

På dette tidspunkt tog jeg en graviditets test for at udelukke en graviditet og som forventet var testen negativ. Som december forløb, fik jeg det værre og værre. Ugen inden juleferien var jeg nødt til at tage fri fra skolen, fordi jeg følte mig syg. Jeg kontaktede min læge, men de havde ikke tid før i det nye år, så jeg måtte vente. Samtidig blev Hailey indlagt med lungebetændelse.

Da det blev d. 23. december holde vi jul sammen Glens familie, og det gik godt, vi havde en hyggelig aften. Men pludselig blev alt for meget for mig og jeg var nødt til at stoppe op og trække mig lidt væk. Det blev sort for øjnene og hvert andet hjerteslag hoppede et ekstra slag. Jeg blev dårlig, fordi der skete for meget omkring mig.

Den 24. blev juleaften tilbragt hos min familie, og også her blev jeg overvældet af mine omgivelser. I dette tilfælde reagerede jeg med vrede og irritation samtidig med at jeg i mit hoved ikke magtede noget. Jeg har før oplevet følelsen af ikke lige at kunne overskue ting, men denne her følelse af ikke at kunne magte noget er nærmest lammende.

Min stress er rigtig svær at håndtere, især når jeg ikke bare er Freja men også mor. Min datter er det absolut vigtigste i mit liv, og stress gør det i nogle tilfælde vanskeligt at være den bedste mor som jeg ved jeg kan være. Stress påvirker mig fysisk i form af at jeg føler mig rigtig syg, men samtidig er det også mig som person der bliver påvirket.

På de dårlige dage føler jeg mig ikke som mig selv, jeg er sur, gnaven og utrolig træt. Disse dage er svære at være mor på, fordi jeg er nødt til at rumme Hailey selvom det er enormt svært når der ikke er det store overskud. Jeg er så imponeret og stolt af mig selv fordi jeg netop på de svære dage, har styrken til at kunne være mor for min datter. På de bedre dage har jeg de dejligste succes oplevelser med Hailey, hvor vi virkelig kommer tæt på hinanden. De bedre dage minder mig om dagene inden stress.

Jeg har hele tiden vidst at det ville blive super hårdt at blive ung mor, og starte på uddannelse igen. Livet som ung mor har ikke været hårdere end jeg havde regnet med. At være mor er kommet utrolig naturligt til mig. Jeg må dog indrømme at stress i denne form ikke var noget jeg havde forventet ville ramme så hårdt.

Det jeg har det sværest med i forbindelse med stress, er at Hailey til tider bliver påvirket. Når jeg i forbindelse med skolen har været under meget pres, har jeg kunne mærke på min datter at hun har prøvet flere grænser af og har været lettere til at blive ked af det. Dette er det der virkelig knuser mit hjerte. Jeg har derfor i længere tid kæmpet med mig selv, men også kæmpet for at være den bedste mor jeg overhoved kan være. Selvom min uddannelse er vigtig, så er min datter vigtigst. Og min uddannelse skal ikke under nogle omstændigheder gå ud over det vigtigste og mest fantastiske menneske, som jeg er stolt at at kalde min datter.

Stress er en af de mest almindelige folkesygdomme, og det omtales hele tiden i det daglige. Hvad enten det er på uddannelsen, job eller andet. Jeg har tit hørt folk beklage sig over hvor stressede de er, og jeg vil da erkende at jeg også har ytret mig om at være stresset. Hvad jeg ikke vidste var at der er utrolig stor forskel på at være stresset og rent faktisk at have stress. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle blive ramt, but here i am…

2.g er snart slut og jeg kan ikke udtrykke klart nok, hvor meget jeg glæder mig! Jeg håber og tror på at enden på dette skole år vil være starten på en gladere mig uden stress eller ihvertfald mindre stress. Min datter er den største drivkraft, og jeg syntes det er utroligt hvordan man som mor kan overkomme og udrette de vildeste ting baseret på den kærlighed man har til sit barn.


Blog indlæg

Fødslen

Når man i graviditeten nærmer sig fødslen, kommer der en periode hvor man er nervøs, og tænker utrolig meget over hvad det er der skal ske. Den følelse havde jeg da jeg var omkring uge 36, da der var blot 4 uger til terminen. Det helt utrolige er at den følelse bliver erstattet med utålmodighed. Da jeg så nåede uge 38 havde jeg fået nok, nu skulle det barn bare ud, så jeg kunne møde hende men også så jeg kunne få min krop for mig selv.

I uge 38 var jeg hos jordmoderen, og vi snakkede om igangsættelse hvis det skulle ske at jeg gik over tid. Dette var begrundet mine mange smerter som følge af at baby H fyldte og pressede på tarmene, som er syge.

Tiden gik og vi nærmede os terminen, som lå den 16/7-17. Den. 11 var jeg ude og få taget graviditets billeder af min gode veninde, netop fordi terminen var så tæt på. Jeg skulle jo nå det inden babyen kom til verden.

Tiden gik og så kom terminsdatoen, men ingen baby. Der gik flere dage over og nu var der altså ikke ret meget tålmodighed tilbage. Jeg kunne ikke vente med at få hende ud. I løbet af de følgende dage, fik jeg fortaget 3 hindeløsninger, i håb om at fødslen skulle gå igang, men intet skete. Jeg fik derfor en tid den 23/7 til en igangsættelse. Da hindeløsningerne ikke virkede, og der ingen tegn på fødsel var, mødte jeg op på fødegangen mandag d. 24.

Da jeg ankommer får jeg af vide at de har for travl, så de derfor ikke må sætte mig igang. Helt ærligt de kunne da i det mindste have ringet og givet den besked… Nå men de tilbyder endnu engang en hindeløsning, og så bliver jeg sendt hjem. Jeg får en ny tid til dagen efter.

Natten til tirsdag vågner jeg fordi at jeg får krampe lignende smerter i underlivet. Dette fortsætter i intervaller, og det forhindre mig i at sove. På dette tidspunkt er jeg ikke i tvivl, nu er vi igang…

Nu kunne jeg jo godt havde været fræk og vække Glen, men sådan en sød kæreste jeg var lod jeg vær. Om morgnen fortæller jeg Glen at vi altså er igang, og vi beslutter os for at tage ud på hospitalet til vores tid.

Da vi ankommer er veer’ene blevet kraftigere men da jeg ikke havde åbnet mig, så blev vi sendt hjem med besked på at ringe når vandet gik eller smerten ikke var til at holde ud.

Glen havde fra morgenstunden ringet til sin mor for at fortælle at jeg havde fået veer og at vi var ude på hospitalet. Jeg vil mene at hun var utrolig spændt, for da vi ligger hjemme på sofaen og prøver at slappe af så ringer hun til Glen, og spørger hvor vi er henne. Glen fortæller at vi er hjemme, og så viser det sig at svigermor står ude på hospitalet og leder efter os. Ja man må sige at vi fik os et godt grin.

Det skal lige nævnes at der ikke skulle nogen med til fødslen ud over Glen og jeg.

Mens vi snakker i telefon med Glens mor, kan jeg mærke noget fugtigt i mine trusser. Jeg beder derfor Glen kigge efter (maven var for stor til at jeg selv kunne se). Glen bliver helt mærkelig i hoved, og siger til mig at jeg selv lige må gå ud på toilettet og tjekke hvad det var. Da jeg rejser mig kan jeg bare mærke at det løber ned af benene.. Vandet var gået og det var bestemt ikke ligesom man ser på film med et plask. Nej det sivede ud og det havde ingen ende. Det føltes nærmest som om man tissede i bukserne.

Da jeg ringer ud til fødemodtagelsen og skal oplyse mit CPR-nummer, oplever jeg hvordan selv jordmødre kan blive “overraskede” over min alder. Jeg ringer og fortæller at mit vand er gået og oplyser så mit CPR-nummer, hvorefter jordmoderen siger nej det kan ikke passe. Jeg siger jo det passer. Jordmoderen siger så nej det kan det altså ikke for der står 2000 her, hvor efter jeg afbryder og siger det passer altså, skal jeg komme ud til jer eller?.

Da jeg kommer ud og bliver undersøgt er der stadig lang vej igen, så nu skulle vi bare igennem resten. Hold nu kæft hvor gjorde det ondt. Jeg havde i forvejen besluttet at jeg ville føde 100% naturligt og uden smertelindring. Lad mig bare sige at jeg kom på andre tanker. Da der var gået omkring 16 timer fra jeg ankom til hospitalet kunne jeg ikke holde det ud længere, og jeg fik lagt en epidural blokade i ryggen. Jeg var lam fra navlen og hele vejen ned og jeg havde aldrig haft det bedre. Der gik fortsat mange timer og presse veer’ene begyndte, men jeg måtte ikke presse da baby H ikke lå rigtigt. Jeg lå en time, og det føltes som om at man var ved at skide en vandmelon ud af rumpen.

Min redning kom da der endnu engang var vagtskifte (3 vagtskift). Ind kom en ung jordmoder som bare var helt fantastisk og fik baby H rigtigt ned og stå, og 12 minutter senere var hun født.

Glen blev så overvældet at han var ved at besvime, og baby H var helt lilla og sagde ikke en lyd. Der gik et øjeblik som føltes som en evighed. Men så græd baby H og Glen var også okay. Og nu kunne jeg nyde det første øjeblik med dette lille menneske som man selv har skabt, for på maven af mig lå det smukkeste og mest vidunderlige jeg nogen sinde havde set.

Fødslen tog i alt 37 timer, og resulterede i to syninger, men det var det hele værd. I det øjeblik man har sin baby på maven, glemmer man hele verden og det smerte helvede man lige kort forinden havde været igennem. Det mest utrolige er at man ville gøre det hele igen.

Hailey blev født d. 26/7-17 (hele 10 dage over termin) klokken 09:08. Jeg havde født en baby på 3834 g.


Blog indlæg

Graviditeten

Min graviditet startede stille og roligt ud med morgenkvalme. Jeg aner virkelig ikke hvorfor det hedder morgenkvalme når det fortsætter gennem hele dagen?. Anyways kvalmen varede fra uge 9-12, og det var et helvede når jeg var i skole og på arbejde. Da jeg fandt ud af at jeg var gravid, gik jeg i 1.g på gymnasiet og havde fritidsjob i netto. Marie kiks og massere af kold vand, var vejen frem for mig.

Efter misdannelsesscanningen i uge 12, lagde jeg et opslag på facebook hvor jeg offentliggjorde nyheden. Her fik jeg mange lykønskninger, men det var også begyndelsen på de mange blikke og hvisken i krogene på skolen. Min klasse tog det utrolig pænt, men resten af skolen begynde at stirre i takt med at maven blev større og der ikke længere var nogen tvivl om at jeg rent faktisk var gravid.

I hele graviditeten var det mærkeligt at tage i skole, fordi det hver dag var som om ingen af dem havde set en gravid. Hele skole stirrede ligeså meget i starten som de gjorde til sidst i graviditeten. Det var da hårdt engang i mellem at se og vide at alle kiggede på mig og talte om mig. Jeg gik i klasse med en barndomsveninde, og hun var så go i denne svære tid på skolen. Hvis folk gik forbi og stirrede så vendte hun sig om og sagde “tag dog et billede, det holder længere!” Efterhånden lagde jeg ikke mærke til det, det blev nok lidt en vane at tingene var som de var.

Ud over skole og arbejde kom kommunen også ind i billedet. Da jeg var yngre havde jeg mange problemer med mobning og en række andre ting. Og i den forbindelse havde jeg en kontaktperson. Så fordi at jeg allerede havde en åben sag hos kommunen var de meget hurtigt på, da de fandt ud af at jeg var gravid.

Jeg forsår godt kommunens bekymring, for jeg havde ikke noget sted at bo som kunne rumme et lille barn og hverken Glen eller jeg havde en fast indkomst. Oppe på kommunen fik jeg en sagsbehandler som ikke var begejstret hun lavet en liste over en række ting vi skulle få på plads. fx arbejde som Glen skaffede dagen efter listen blev lavet.

Selvom alt det sagsbehandleren bad om kom på plads, valgte hun stadig at stille sig op og “true” med at fjerne vores barn. Hun sagde “hvis chancen for at få taget jeres barn er her, så ligger i meget højre” Man kan godt sige at vores sagsbehandler var helt gal på det. For da vi kontaktede chefen, og fortalte om vores situation, kunne han slet ikke sætte sig ind i sagsbehandlerens tankegang. Et par dage efter mødet med chefen, blev vi tilbudt en lejlighed.

Selvom der ikke blev hold fast i en tvangsfjernelse, havde man det stadig i baghoved heletiden. Der gik ikke længe imellem at jeg tænkte på det og det gjorde mig ked af det i en længere periode. Frygten for at miste sit barn er den værste frygt jeg nogensinde har haft!.

Noget af det mest grænseoverskridende i min graviditet var når folk ville røre min mave. Det at røre maven var noget af det mest intime og private, og det er okay at have det sådan.

Graviditet om sommeren er forfærdeligt! Jeg svedte som et svin. Jeg tror aldrig i mit liv at jeg har haft det så varmt før.

Mine cravings..

Jeg var vild med kartofler med smør, agurker med ketchup, men det jeg cravede mest var sun Lolly is. Jeg kunne snildt spise 2-3 is i løbet af dagen.

Sidste del af graviditeten…

Her lagde vi ud med konstant aften halsbrand, og mave smerter grundet min kronisk autoimmune tarmsygdom. Baby H var begyndt at fylde for meget, og det var utrolig smertefuldt. Jeg havde svært ved at få luft hvis jeg skulle anstrenge mig den mindste smule. Eksaminer og terminsprøver nærmede sig og jeg skulle til eksamen i musik… MUSIK! jeg skulle synge en sang mens jeg stod der højgravid og uden at kunne få vejret.. Jeg kan sige at det gik så godt at jeg fik 02.

Under en terminsprøve var jeg ude for at en lærer gik lidt agurk fordi jeg havde lagt min computer i vindueskammen ved siden af mit bord, selvom hun havde sagt at computerene skulle ligge på gulvet. Gulvet? hvordan i alverden skulle jeg dog få fat i den igen når den ligger på gulvet?? jeg kunne ikke engang se mine tæer. Anyways jeg kom igennem 1.g helskinnet, og endelig havde jeg sommerferie. Alt baby udstyret var på plads og jeg var fuldstændig klar til at baby H skulle melde sin ankomst.

Blog indlæg

To streger, hvad gør jeg?..

Det hele startede en helt normal dag i oktober. Jeg havde i 3 ugers tid haft menstruations lignende smerter, men menstruationen blev ved med ikke at komme. Dagen forinden havde jeg fortalte det til min kæreste Glen, og han kom med den kommentar at det bare var fordi at jeg var gravid. Selvom han mente det i sjov var jeg alligevel nød til at bevise at han tog fejl.

Guess what, the joke was on me..

Bedst som jeg sad og regnede med en enkelt streg, var der til min store forbavsning to! To streger! Da jeg sad der med testen i hånden, som viste sig at vise positivt, sprang jeg op af glæde. Få sekunder efter blev glæden til bekymringer og en masse andre følelser. Hvad gør jeg? Nu sad jeg tilbage med det største valg i mit liv.

Hvordan fortæller man sådan en nyhed?.. Jeg skrev til Glen at vi skulle have en snak når han kom hjem til mig senere på aftnen. Glen blev irriteret over at jeg ikke bare kunne fortælle ham hvad det handlede om, så jeg endte med at skrive en besked hvor der stod “du skal være far”. Glen blev sur til at starte med, fordi han troede at jeg løj. Da jeg senere fik bekræftet graviditeten hos lægen, blev han utrolig glad.

Glen tog det pænt, men hvad med resten af familien? jeg var kun 16 år gammel. Glens mor tog det også pænt, men det var også mere min egen familie jeg var mest nervøs for.

Jeg havde på forhånd tænkt meget over min beslutning og der var ikke andet rigtigt for mig, end at blive mor.

Jeg startede med at ringe til min mor, selvom jeg ikke rigtig havde kontakt med hende. Jeg sagde det bare som det var, og spurgte hende om hvordan søren jeg skulle fortælle min far det. Af min mor blev jeg mødt af kommentarer som at jeg ikke får en uddannelse, min ungdom vil være slut, at jeg aldrig vil blive til noget.. Min mor og jeg har som sagt ikke noget forhold, så det var hvad man kunne havde forventet. Disse ord har endda været utrolig motiverende for at gøre mit allerbedste som mor.

Min far blev gal altså virkelig gal. Jeg tror endda at han i en lille periode stoppede med at snakke til mig. Lad mig bare sige det som det er. De fleste omkring mig blev enden sure, forargede eller kede af det. Alle ville påvirke mit valg, og pressede mig til at få en abort.

Det var min krop og mit valg, og først efter den 12 svangerskabsuge begyndte dem omkring mig at bløde op. Men hold nu fast hvor var der langt fra de 9 uger hvor jeg opdagede graviditeten til den 12 uge hvor man ikke længere kan få en abort, det føltes ihvertfald som evighedder..

For mig var alt negativitet fra menneskerne omkring mig utrolig hårdt, og jeg var rigtig ked af det i den periode. Det gik heldigvis over med tiden. Det krævede bare tid før at familien kunne vænne sig til tanken om deres nye titler.

Det er utrolig vigtigt at omgive sig selv med positiv energi når man står overfor dette utrolig vigtige valg. Uanset hvor hårdt det er så er det kun en selv som kan tage beslutningen og ved hvad der er det rigtige.

Man skal huske på at alt med tiden vil ændre sig, og i de fleste tilfælde til det bedre. Min mor og jeg har stadig ikke noget forhold, men resten af min familie er smask forelskede i lille Hailey.

Lille nyfødte Hailey