0-6 mdr., 6-12 mdr., Mor-erfaringer, Barsel

Langsomt nærmer jeg mig enden på min barsel.

Til september starter jeg nemlig på studiet igen, og til august starter Bøffen i vuggestue. Det bliver først der vi rigtigt mærker hvordan det er at være en familie på tre (+ kat), når hverdagen skal hænge sammen, og vi alle tre skal afsted hver dag.

Jeg har nævnt (lidt for) mange gange hvor meget jeg glæder mig til at min barsel er slut. Selvom jeg glæder mig helt forfærdeligt, så skræmmer det mig da også at hverdagen starter igen. Nu har jeg jo lige vænnet mig til at have alt tid i hele verden, og alligevel intet få gjort. Så det er nok bedre for mig at have halvt så meget tid, og så få gjort en masse - og brugt mit hoved igen.

Før jeg gik på barsel gjorde jeg mig nogle tanker om det. Hvad forestillede jeg mig egentlig inden? Jeg prøvede ikke at sætte for høje forventinger, ligesom til min fødsel, men forestillinger gør man sig vel altid.

Jeg forestillede mig at:

Da jeg gik på barsel skulle jeg rende rundt med min baby-bule og nyde sommeren.

Realiteten var en anden. Sommer (selv i Danmark) og graviditet er en skod-kombi. Puha' aldrig har jeg følt mig så meget hval og så lidt mig selv. Jeg havde det SÅ varmt! Det var helt forfærdeligt. Så det var en lang sommer, og den blev kun endnu længere af at min termin virkede som flere år væk....

Efter min fødsel skulle jeg isolere mig totalt og hygge med min nye lille familie.

Realiteten var at bedstemødre ville på besøg, og helst gerne flere dage i træk, ugen lige efter fødslen. Hvis der er noget jeg er dårlig til, så er det at rumme andre mennesker, når jeg knapt nok kan rumme mig selv. Efter fødslen skulle jeg da liiiige vågne op til mit nye liv. Mit hoved, krop og skræv skulle have ro.
Efter en uges tid var jeg dog mere end klar til at se andre end min kæreste, min baby og min kat. For jeg var overraskende hurtigt klar til at komme udenfor, og nyde at jeg ikke mere skulle slæbe rundt på en baby i maven.

På barsel ville jeg gå lange ture i solskinnet med barnevognen, og drikke latte dagen lang.

Realiteten viste sig at blive lidt mindre aktiv. Faktisk blev jeg helst inde hele vinteren, fordi det var skide koldt udenfor! Nu var jeg jo pludselig ikke gravid, og mine graviditetskilo forlod hurtigt min krop. Så jeg hundefrøs! På min barsel får jeg kun SU, så latte hver dag blev der ikke råd til. I stedet hyggede vi mest indenfor, under dynen, alle tre. Vi spiste også rigtig meget kage - og det gør vi faktisk stadig. Nu hvor Bøffen er blevet større har vi skiftet barnevognsdelen, til vores kombivogn, ud med klapvogndelen. Så nu kan han nemt følge med i de ting der sker. Så nu går vi ture, men ikke langt, for han gider ikke sidde i vognen hele dagen. Latte er der stadig ikke råd til, men lidt minus på kontoen har aldrig skadet nogen.

Jeg ville være kronisk træt fra jeg fødte, og mange mange år frem.

Realiteten er at jeg faktisk ikke mangler søvn. Ikke ret tit i hvert fald. Jeg mangler sammenhængende søvn, bevares. Jeg mangler også energi ofte, fordi jeg stadig ammer en del, og skal spise mere end jeg lige tror, for ikke at gå kold eller blive hangry. Men jeg sover når jeg kan, og når jeg har brug for det. Jeg er blevet vildt god til at falde i søvn på alle tidspunkter af døgnet, og hurtigt - trods jeg bliver vækket en 2-5 gange hver nat. Havde det dog ikke været for samsovning, så var det en helt anden snak! Så havde jeg helt sikkert være en omvandrende zombie siden Bøffen kom til.

Efter en fødsel ville jeg være ked af min krop, og kæmpe med at acceptere at den havde ændret sig.

Realiteten er at min krop ligner sig selv. Det eneste tegn på fødsel er faktisk at min navle(brok) buler mere ud end ind. Jeg skal have undersøgt om det er noget der kan gøres noget ved, for jeg havde faktisk brok da jeg var lille, og da jeg var gravid gjorde det ondt - så måske der faktisk er noget at stille op med den navle. Det er ikke noget jeg skal brokke mig over, når så mange andre mødre er kede af strækmærker og diverse fødselsgener. Jeg forguder min krop! Den er så fandens sej, og smuk, og lækker! Jeg kan dog ikke sige om mine bryster taget et dyk når jeg stopper med at amme, engang. Men lige pt står jeg sgu' skarpt! Trods nul motion og masser af kage, siden Bøffen kom til verden.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments