Sissel, Status

I morgen er det årets sidste dag (hvis det skulle være gået nogens næse forbi...), og i den anledning er det god bloggerstil, at lave et tilbageblik på det foregående år.

Mit år 2017 startede med en stor beslutning. Foruden beslutningen, så var jeg, sidste år på dette tidspunkt, på barsel. Faktisk havde jeg været på barsel i små fem måneder allerede, og der var otte måneder tilbage. Studerende-fordele, vil nogen sige. Jeg husker det mere som et mareridt.


Lykke på piller
Nå, men den første store ting, der skete i mit 2017, var at jeg begyndte på anti-depressiv medicin. Sertralin; for at være helt præcis (det er der jo nok nogle der er interesserede i - og så skal i da have den med.)

Det vendte op og ned på mit liv! Faktisk husker jeg det som, at gøre en større forskel på mig, end da jeg blev mor. Altså følelsesmæssigt. For jeg følte ikke så mange ting inden, kun dårlige ting. Jeg havde også svært ved at mærke min kærlighed til Bøffen, indtil medicinen hjalp mig med at regulere mit indre følelsesliv. Det var sgu' lidt ude at skide, det liv der, indeni mig. Men medicinen gjorde underværker, på meget kort tid.

Læs mere om min depression her, og virkningerne af medicinen her.


At være social + at give råd = nice kombi
Da jeg havde overlevet de sidste otte måneder af min barsel, og Bøffen efterhånden var så stor, at han skulle starte i vuggestue, og jeg selv skulle have et liv igen - så genoptog jeg mit studie som socialrådgiver. Det er pisse fedt, men jeg har stadig lang vej igen, før jeg er klog nok på mennesker - og mig selv .


Av i babs x 5
Da Bøffen fyldte 1 år, ammede jeg stadig på livet løs. Mine bryster kunne snildt udgøre hele hans daglige energiindtag dengang, hvis han fik lov. Vi forsøgte dog at skære ned på babs, og op på mad. Uden held. Det var også på det tidspunkt, jeg fik brystbetændelse for første gang. Følelsen af influenza, med hovedpine og lysten til at sove stille ind, krydret med et ømt bryst. Det beskriver meget godt hvad det vil sige, det dersens brystbetændelse, som jeg nåede at have 5 gange, på under et halvt år.


Fra store patter til små flappe-japper
Lige inden årsskiftet, og lige før jul, stoppede jeg med at amme. Det har virkelig ændret vores liv (igen.) Nu er farmand meget mere på banen, og kan bruges på samme måde som jeg kan. Han får ligeså mange krammere nu (hvis ikke flere end mig!). Nu bliver det næste bare at vænne ham af med flasken. Ja ja, fra én afhængighed til en anden. Sådan er livet vist bare.

For mig har det betydet kæmpe bryster, i et par dage.... og nu små guirlande-patter uden fyld. Jeg er glad ved dem. Udover det, så har jeg en helt anden frihed nu. Intet ømt yver efter en bytur - eller mælk über alles den efterfølgende nat. Jeg er ikke længere en omvandrende madkasse! Jubiiiii.


Før var en Café Latte must-have, nu er det en skudsikker vest
Sidst, men ikke mindst, så er vi flyttet fra Vesterbro til Nordvest. Vi har fået ny luft (i bogstavelig forstand, men også økonomisk) og mere plads. Det er så godt til os! Det skriver jeg nok mere om i det nye år!

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Kontakt: Sisselvinther@hotmail.com

  • Facebook
  • Bloglovin
  • Instagram
  • Blogkeen
  • Nouw
Få besked om nye indlæg på email