Forældreskab, Graviditet, Fødsel, Baby

Jeg er for alvor løbet ind i en svær periode som mor. Jeg tror faktisk ikke jeg har taget et så stort og betydningsfuldt valg før, lige bort set fra mit valg om ikke at få kejsersnit, selfølgelig. Det havde, for mig, været nær ligeså stort et valg, som det jeg står overfor nu.

Jeg overvejer på det kraftigste at stoppe med at amme. Måske for good. Helt, finito: ikke mere mælk til Bøffen.

Tanken strejfede mig for et par uger siden første gang, og indtil da havde jeg tænkt at jeg med glæde ville amme om et år også. Nu er jeg dog ved at blive træt af det. Nok mest af brystbetændelserne, men også bare af den afhængighed han har af mig - og jeg af ham, fordi mine bryster jo skal tømmes, så jeg ikke risikerer en ny omgang brystbetændelse.

Desuden kunne jeg da også godt drømme om, at have mulighed for at tage en weekend til Jylland, eller danse natten lang en nat, uden at få silikone-lignende bryster, sidst på natten, og oversvømme madrassen jeg sover på, efter en tur i byen.

Det kunne da også være skide fedt, hvis han spiste mere mad, sov igennem en nat, lod være at nulre mine (efterhånden så ømme) brystvorter helt så meget, specielt på offentlige steder. Det ku' sgu' være lidt rart.

Der er mange fordele, og lige i dette nu, ser jeg endnu flere fordele end ulemper, ved at stoppe amningen helt.

Han kan jo sagtens undvære, ernæringsmæssigt. Det er tryghed og hygge for ham - og os. Dog ikke så meget "os" mere. Mest ham.

Jeg er bare bange for at det bliver en hjerteskærende kamp, at stoppe amning. Derfor ved jeg også at det ikke bliver lige nu - mit overskud er nemlig ikke ret stort pt. 

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Kontakt: Sisselvinther@hotmail.com

  • Facebook
  • Bloglovin
  • Instagram
  • Blogkeen
  • Nouw
Få besked om nye indlæg på email