Jeg forestiller mig, at en af de ting mange bekymrer sig om, når de tænker på livet med børn, er økonomi. Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvorfor penge er det mindste problem.

Nu er jeg selv mor under uddannelse, så jeg er på SU. Jeg har ikke tid, overskud eller lyst til at have et studiejob - og kommer måske aldrig til at have et igen. Min kæreste er pt. arbejdsløs, så hans primære indkomst er dagpenge. Vi bor i hans andelslejlighed på 48 kvm, fordelt på 1,5 værelser - på Vesterbro i København. Ja, vores situation lyder til at være rigtig træls, og ja måske vi bare er unge og uansvarlige. Det er vi vel alle sammen engang imellem - uanset alder.

MEN

Vi kan få det til at fungere, selvom vi ikke har en særlig stor indkomst, fordi vi ikke bekymrer os.
Vi ved begge to at det nok skal gå, og at vi nok skal komme efter det. Jeg skal nok få tilbagebetalt al min SU gæld, min kæreste skal nok få betalt lånet han har i lejligheden. Vi skal nok få mad på bordet, og vores søn får alt det han har brug for. Størstedelen af det han kræver, er nemlig kærlighed.

Når hans behov for kærlighed er dækket, er der meget få ting han ikke kan undvære. Det er bleer, tøj og andre babyting. Jeg ammer og ellers spiser han det samme som os. Legetøj synes han også er sjovt, men han er ligeglad med hvad det er for noget. Lige nu beslutter vi altså lidt selv, hvor mange penge vi har lyst til at bruge på ham. Det er af ren og skær egen interesse at vi smider penge efter SEBRA bestik, Stokke højstol og en (meget upædagogisk) mobiltelefon med lys og lyde, fra BR. Det er ikke noget han selv har bedt om, det er vores behov at han har det.

Selvfølgelig vil man gerne have frihed til at købe de ting man vil, til sine børn. Det synes jeg også vi har. Vores interesse er bare oftest ikke i dyre mærkevarer. Jeg køber størstedelen af Bøffens tøj brugt eller i H&M. Jeg elsker at sidde og finde tøj til ham, fordi jeg gerne vil have at han har noget tøj på, jeg selv godt kan lide. Læs mere om Bøffens tøj her.

Tilbage til økonomien:

Som mor under uddannelse, lever jeg af SU. Jeg har også SU-lån, som jeg vælger at få udbetalt når jeg kan se at der er brug for det. Jeg ved dog at jeg ender på max-lån i sidste ende. Det gør mig ikke noget, til gengæld har jeg masser af tid. Jeg har tid til at være ung, tid til at være mor. Tid til begge dele med min søn. Han kommer aldrig til at være i vuggestue til klokken 17:00.

Til gengæld får vi også vuggestueplads billigere. Måske endda helt gratis, afhængig af min kærestes situation til den tid. Jeg har barsel i et år, fordi jeg studerer. Til den tid er Bøffen lige ved at være et år, og min kæreste har stadig 30 ugers barsel til gode, han kan bruge indtil Bøffen fylder 9 år. Man bruger nemlig ikke barsel som studerende, så den går til ham.

Hvert kvartal får vi børnepenge. Dem flytter jeg til en anden konto, og så bruger vi dem på det vi køber til Bøffen. F.eks. hans nye højstol fra Stokke, når han får nyt tøj eller hvad vi nu ellers bruger penge på, som primært er til ham.

Så har vi vores oprindelige indkomst tilbage, som selvfølgelig også med tiden skal dække mere end hvad børnepengene gør. Større børn har større behov. Jeg skal dog ikke studere for evigt, og når jeg er uddannet socialrådgiver har vi begge to jobs. Vi kommer til at føle os rige, fordi vi er vant til så lidt, men har alt det vi har brug for nu.

Jeg prøver ikke at lyde hellig omkring mit valg om at få børn, jeg prøver bare at fortælle hvorfor det er en fordel, mere end det er en ulempe. Hvorfor det sagtens kan lade sig gøre at være under uddannelse, som de fleste unge er. Min mission med bloggen her, er jo at vise hvor lidt børn i virkeligheden kræver, og hvor lidt du skal bekymre dig om, om du gør det godt nok.

En god mor er en glad mor. En glad mor behøver ikke at være rig, eller have styr på det hele. En glad mor bliver man af ikke at tænke over hvordan tiden og samfundet mener at rammerne for at få børn skal være. Måske tror man at det er ens egne ønsker: et stort hjem, et godt betalende job. Jeg tror i virkeligheden at det er den kultur vi lever i, og de trends der er, der påvirker os til at tro at penge gør os til bedre forældre, fordi vi så kan give vores børn flere og dyrere ting og have et stort hjem. Mange er vokset op i hjem med lidt plads og få penge, men jeg tror på de er blevet stærkere, og mere robuste. Jeg tror at hvis man ikke kommer fra perfekte forhold, hvor man har fået alting serveret, så tager man ikke tingene forgivet.

Jeg ved at Bøffen får alt det han har brug for, og mere til. Han skal også nok lære at sætte pris på de små ting, her i livet, og at det ikke er penge der afgør hvor godt man har det.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

  • 531 Læsere

Likes

Comments