Budskab, Fordomme

Jeg bliver tit mødt med undren omkring bloggens navn. For ung mor, er jeg overhovedet det?

Hvis jeg selv skal svare på det, så nej, jeg føler mig ikke som en ung mor. Jeg føler mig bare som en mor, og som en ung kvinde med et laaaangt liv foran mig.

I dag tænker mange på "De Unge Mødre" når man snakker om at være ung og mor, i samme sætning. Jeg har ikke selv set programmet, fordi jeg ikke er vokset op i et hjem hvor vi havde den kanal det blev sendt på. Jeg ved ikke hvor mange sæsoner der er nu, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at hoppe med på bølgen. Det sker sikkert en dag, da jeg er stor fan af reality.

Selvom jeg endnu ikke har set "De Unge Mødre" så er min opfattelse af, hvilket billede programmet giver, af en ung mor, ikke just positivt. Unge mødre er ikke de mest intelligente fisk i bowlen. De er ikke gode til at sætte deres egne behov til side, og tage fuldt ud ansvar for deres børn. Desuden har jeg den opfattelse, at det oftere er blandt unge mødre, at graviditeterne ikke er planlagte. Om det så er grundet manglende viden om prævention, manglende ansvarsfølelse (for at sætte børn til verden) eller at de bare er mere uheldige - det kan jeg ikke sige.

Kontrol over livets udfald, kan i dag give en indikation om hvor ansvarsfuld man er. I en verden hvor vi kan kontrollere alt, er det klart at alt der ikke er planlagt, og som ikke er i vores hænder, er tegn på at vi ikke selv har styringen. Det er dog en anden snak... tilbage til "De Unge Mødre":

Jeg ved, som det fordomsfulde menneske jeg er, at mit billede af en typisk ung mor ser sådan her ud:

En ung kvinde bliver gravid ved et uheld, med en mand hun ikke kan finde ud af at have et forhold med. Hun vælger at beholde barnet og får aldrig gjort sin uddannelse færdig, fordi hun ikke kan mestre både at være mor, studerende og at finde sig selv i livet på samme tid. Det er den film der spiller inde i mit hoved, når jeg skal forestille mig en ung mor.

Det er helt sikkert programmets skyld, at jeg har den fordomsfulde opfattelse, og jeg er rigtig ked af at det skal være sådan.

Jeg har slet ikke lyst til at andre skal tænke sådan om mig, selvom jeg har valgt at få barn tidligere end gennemsnittet. Her i København, hvor vi bor, er gennemsnitsalderen 31,8 år, for hvornår man får første barn. På landsplan er det 29 år.

Jeg synes ikke man er ung når man får barn i min alder (jeg var 23 år da jeg fødte), men jeg føler mig meget yngre end de mødre jeg møder på min vej. Det er både helt utroligt befriende, men også meget skræmmende.

Jeg er vild med tanken om at have mange flere år sammen med mit barn, end de har (hvis ikke der sker et eller andet uventet, man ved jo aldrig med livet.). Når jeg fylder 40 år, fylder min søn 17. Det er sgu' da fedt at tænke på!

På den anden side er jeg så utroligt bange for at de dømmer mig. Ligesom jeg godt selv kan komme til, når jeg ser en ung kvinde med et barn. Hvis morale er godt, er dobbeltmorale vel dobbelt så godt?

Jeg er bange for at de ældre mødre dømmer mig som en dårlig mor, der ikke har styr på sit liv. At jeg ikke har kontrol over mit liv og bare har fået et barn fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg er bange for at de føler sig bedre end mig, fordi de har levet længere. At de føler at de har noget at skulle lære mig, om at være mor, fordi de er ældre end jeg. Ikke fordi de har været mødre i længere tid end jeg, for det er en anden sag.

Jeg ved det er irrationelt at tænke sådan. Jeg mener selv at vi alle er unge mødre, når vi bliver mødre. Vi starter jo alle samme sted: vi skal igennem en fødsel, klare turen hjem fra hospitalet med en lille ny baby, vænne os til tilværelsen som en ny familie. Det hele er nyt, og vi er alle helt grønne, unge og uerfarne i rollen.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments