Jeg er ikke så super-mor som jeg troede. Hverdagen er startet, og dagene går bare. Før havde jeg alt tid i hele verden, nu har jeg kun tid til det jeg prioriterer. Det er perfekt, det er lige sådan det skal være.

Mit projekt Sund Udenpå og Indeni er dog ikke blevet til meget mere. Eller, det vil sige, det er vel faktisk blevet til lidt. Bare ikke det jeg troede.

Jeg troede nemlig at jeg skulle til at være fast yoga-kælling, der parkerer min cykel på fortorvet, for at nå til yoga-timer tirsdag, torsdag og lørdag.

Jeg troede også at velplejede negle, u-fedtet hår, og glat barberet hud fra ende til anden, det var noget jeg ville få praktiseret.

Sidst, men ikke mindst, tænkte jeg at mit (nu endnu mere) voksne, halv-slidte mor-ansigt aldrig mere skulle have en bums. Med bums mener jeg selvfølgelig ikke bare en enkelt her og der, men deciderede urenheder i flok - så selv teenagerne føler vi har samme alder.

Så mit første indlæg, i min rejse mod at blive sund (og smuk) - først og fremmest udenpå, men det kommer helt sikkert også til at påvirke mit indre - er at jeg vil begynde at tage mig selv mere alvorligt.

Første skridt mod dette, blev, efter to måneders helt rød hage, med urenhed efter urenhed, der ikke opførte sig normalt - at jeg gik til lægen. Normalt er jeg ikke så god til at gå til lægen, da det nok også ligger til min jyde-mentalitet og opdragelse, at man ikke bare går til læge, for at gå til læge. Man går til læge når der virkelig er noget galt, som man ikke selv kan finde svar på, eller har brug for medicin til.

Efter nogle måneder med det her bumse-problem, havde jeg dog heldigvis en veninde, eller to, der sagde at man kunne få noget mod det, hos lægen. Jeg tænkte at det nok ville gå væk af sig selv, hvis jeg bare ventede længe nok. Som med det meste andet.
Da jeg blev bekræftet i, at det ikke er noget man bare skal lære at leve med - og måske ikke slipper af med, bare ved at vente, så gjorde jeg dog noget ved det.

Jeg gik til lægen, og ganske rigtigt, blev jeg mødt af en læge der med det samme havde en mulig diagnose: Perioral Dermatit. Nu smører jeg creme på min hage morgen og aften, og vupti! Meget hurtigt blev det hele meget bedre.


Hvad har jeg så lært af dette? I det store hele, nok ikke så meget, men det styrker alligevel min tro på at jeg ikke bare skal acceptere alting. Ligesom depressionen. Jeg skal tage mig selv mere alvorligt, og ikke være okay med alting. Ting der kan gøres noget ved, skal jeg gøre noget ved, og ikke bare lære at leve med.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

  • 232 Læsere

Likes

Comments