Depression, Status

Den sidste uge har ikke stået på så mange skrevne indlæg. Eller så mange skrevne ord, for den sags skyld.

Der har ikke været så meget skole, men det der har været har været virkelig spændende.

Det tog mig nogle dage at komme mig over 1-års fødselsdagen. Så meget forberedelse, flere måneder forinden, og pludselig er det bare slut. Lidt ligesom juleaften - bare ikke ligeså skuffende. For jeg ved at Bøffen hyggede sig på sin fødselsdag, modsat hvad jeg gør juleaften. Jeg har nemlig altid for høje forventinger, og for lidt af dem bliver indfriet. Nå, mere om det senere, vi nærmer os jo jul.

Nu er det efterår, og selvom vinden er dejlig frisk, træerne skifter til de smukkeste farver, kastanjerne falder ned og vil samles op - ja så har jeg det sgu' ikke så. Jeg har det ikke godt i efteråret.... eller indeni.

Jeg tror bare lige jeg skal vænne mig til det. Tage tingene i et langsommere tempo. Nyde nuet og glemme at det kun bliver mørkere og koldere. Huske den varme og kærlighed jeg har herhjemme, til min familie, og til de fantastiske mennesker jeg har i mit liv.

God søndag.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Kontakt: Sisselvinther@hotmail.com

  • Facebook
  • Bloglovin
  • Instagram
  • Blogkeen
  • Nouw
Få besked om nye indlæg på email